Jord- og gravearbejde i frost og regn

Jordholdet er det sidste, der stopper for vejret – men når jorden er frosset eller vandmættet, går det hele i stå. Her er, hvorfor frost og store regnmængder stopper jord- og gravearbejde, hvad reglerne siger, hvilke grænser AtmoLabs bruger, og hvordan du dokumenterer vejrligsdagene.

Kort fortalt

  • Frossen jord er svær at grave i, og den må ikke bruges som opfyld eller ligge under konstruktioner.
  • Store regnmængder fylder udgravninger, gør bunden blød og stopper komprimering og kørsel.
  • Udgravninger skal sikres mod skred og vand under hensyn til bl.a. vejret.
  • AtmoLabs regner som udgangspunkt en dag som vejrligsdag for jordarbejde ved regn fra 10 mm, sne fra 10 cm, eller når døgnets højeste temperatur er −2 °C eller koldere.

Hvorfor frost stopper jordarbejdet

Når jorden fryser, bliver overfladen en hård skorpe, der skal brydes op, før man kan grave. Det koster tid og maskinkraft. Det store problem er dog kvaliteten: frossen jord kan ikke komprimeres ordentligt, og fryser jorden under fundamenter, ledninger eller belægninger, kan den løfte og sætte sig igen, når den tør. Derfor må frossen jord ikke bruges som tilbagefyldning, og bund, der er frosset, skal ofte graves af og erstattes.

En enkelt frostnat fryser kun det øverste lag. Det er perioder, hvor det fryser døgnet rundt, der giver frost i dybden. Derfor kigger AtmoLabs på døgnets højeste temperatur for jordarbejde – ikke på nattefrost.

Hvorfor regn stopper jordarbejdet

  • Vandmættet jord kan ikke komprimeres, og især lerjord bliver blød og mister bæreevne. Maskiner laver dybe spor og ødelægger bunden.
  • Vand i udgravningen skal pumpes væk, før der kan arbejdes videre, og bunden kan blive ødelagt, så den skal forbedres eller udskiftes.
  • Skråninger og afstivning påvirkes af vand. Risikoen for skred stiger, når jorden er gennemvåd.

Bemærk, at det ofte er de foregående dages regn, der gør jorden vandmættet. AtmoLabs tæller dag for dag, så en tør dag efter en meget våd periode tæller ikke automatisk med. Den slags dage skal du dokumentere med dine egne notater.

Grænserne AtmoLabs bruger for jord- og gravearbejde

Fag i beregneren: Jord- og gravearbejdeVejledende standardværdier

Nedbør

Vejrligsdag, når mindst 10 mm nedbør i døgnet

Store regnmængder fylder udgravninger og gør jorden for våd til at køre på og komprimere.

Isdøgn

Vejrligsdag, når døgnets højeste temperatur er −2 °C eller koldere

Når det fryser hele dagen, fryser jorden i dybden og kan hverken graves eller bruges til opfyld.

Sne

Vejrligsdag, når snedybden er mindst 10 cm

Et tykt snelag skal ryddes, og under sneen er jorden ofte frossen eller vandmættet.

En arbejdsdag tæller som vejrligsdag, hvis mindst ét af kriterierne er opfyldt. Weekender og helligdage tælles ikke. Bruges ikke for dette fag: nattefrost, kulde, vind. Værdierne holdes op mod DMI's døgnværdier for byggepladsens 10×10 km-felt, og alle kan ændres i beregneren.

Vejledende standardværdier – ikke regler. AB 18 fastsætter ikke, hvornår en dag er en vejrligsdag for jordarbejde. Kontrakten, jordbundsforholdene og de aftalte vinterforanstaltninger afgør det. Står der andre grænser i din kontrakt, så ret dem i beregneren.

Regler

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (nr. 2107 af 24. november 2021): Jordarbejde skal udføres med passende skråningsanlæg, afstivning eller anden egnet foranstaltning, så fare for jordskred er effektivt imødegået, og foranstaltningerne skal træffes under hensyn til bl.a. jordens beskaffenhed og påvirkninger fra vejrliget (§ 34). Udgravninger, hvor der arbejdes, skal sikres mod sammenstyrtning, nedskridning og indtrængen af vand (§ 35).

Vinterbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011) nævner en lang række vejrligsbestemte foranstaltninger ved jord- og kloakarbejder, bl.a. foranstaltninger mod frostulemper, fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger, frostsikring af jord, hvor frysning kan skade udførte konstruktioner, sikring af tilbagefyldningsjord mod frost, opbrydning af frostskorpe og forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund. Bemærk, at bekendtgørelsens regel om anlægsarbejder over 4 mio. kr. ekskl. moms ikke omfatter jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder (§ 1).

Overenskomsten: Bygge- og Anlægsoverenskomsten (DI og 3F) nævner, at der inden for områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden – fx kabel- og ledningsarbejder og brolægning – kan ske hjemsendelse i en periode (§ 85). Læs mere i vejrlig regler.

Praktiske tiltag

  • Dæk opgravet jord og planum til med isoleringsmåtter, før frosten kommer.
  • Hold udgravninger fri for vand med pumper og grøfter, og led overfladevand væk.
  • Opbevar tilbagefyldningsmaterialer, så de ikke fryser eller bliver vandmættede.
  • Undgå kørsel på vandmættet jord, og brug køreplader, hvor det er nødvendigt.
  • Notér, når arbejdet stopper på grund af våd eller frossen jord – også på dage uden regn.

Hvor mange vejrligsdage havde din byggeplads?

Vælg faget «Jord- og gravearbejde» i beregneren. Officielle DMI-data, gratis og uden tilmelding.

Åbn beregneren

Sådan dokumenterer du vejrligsdagene

Efter AB 18 får du kun tidsfristforlængelse for vejrlig, der forekommer "i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn" (§ 39, stk. 1, litra d). Bevisbyrden er din. Sådan bygger du sagen op:

  1. Notér hver dag. Skriv, hvilket arbejde der stod stille eller blev forsinket, hvor længe og hvorfor – fx "Udgravning til fundament stoppet – vand i udgravningen efter 18 mm regn".
  2. Få det i referatet. På hvert byggemøde skal spilddage og deres årsag registreres (AB 18 § 31, stk. 2, litra c). Ubrugte spilddage overføres ikke til senere perioder.
  3. Underbyg med DMI-data. I vejrligsberegneren vælger du faget «Jord- og gravearbejde». Så tælles dagene efter grænserne ovenfor – eller efter kontraktens, hvis du retter dem.
  4. Vis, hvad der er normalt. Sammenlign med samme måned de seneste år. Vejrligsrisiko viser 10 års DMI-data for en adresse, og vejrligstabellen viser niveauet måned for måned.
  5. Varsl skriftligt og hurtigt. Giv bygherren skriftlig meddelelse, så snart du indser, at der vil komme forsinkelse, og kræv fristforlængelsen skriftligt med årsag (AB 18 § 39, stk. 3 og 4). Læs mere i guiden til vejrligsdage efter AB 18.

Ofte stillede spørgsmål

›Hvorfor tåler jordarbejde mere regn end andre fag?

Gravemaskiner kan arbejde i let regn, og jorden tager ikke skade af en enkelt byge. Det er de store regnmængder, der fylder udgravninger med vand og gør jorden for våd til at bære maskiner og blive komprimeret. Derfor ligger AtmoLabs' standardgrænse for jordarbejde højere end for andre fag.

›Hvorfor bruger AtmoLabs ikke nattefrost for jordarbejde?

En enkelt frostnat fryser kun det øverste lag. Jorden fryser for alvor, når det er koldt hele døgnet. Derfor tæller AtmoLabs en dag, hvor døgnets højeste temperatur er −2 °C eller koldere – ikke en nat med let frost.

›Må man fylde frossen jord tilbage?

Vinterbekendtgørelsen nævner sikring af tilbagefyldningsjord mod frost og udskiftning af uegnet tilbagefyldningsjord som vejrligsbestemte foranstaltninger. Frossen jord kan ikke komprimeres ordentligt og kan sætte sig, når den tør. Følg projektets krav til opfyldning.

Kilder

Læs også: Vejrligsdage efter AB 18 · Beton i frostvejr · Murerarbejde i frostvejr · Kran og vind