Vejrligstabel · DMI-data 2016–2025

Vejrligsdage pr. måned – tabel med DMI-data

Mange vejrligstal i udbud går tilbage til Planlægningskalenderen fra 1976. Her er tallene fra de seneste ti år: hvor mange arbejdsdage pr. måned der faktisk var vejrlig i seks danske byer, beregnet ud fra DMI's døgnværdier og holdt op mod den almindeligt brugte kontraktfordeling.

Kort svar

I gennemsnit var der 50 vejrligsdage om året i 2016–2025 med reglerne for generelt udendørs byggeri (gennemsnit af seks byer). Flest i januar med 7,6, færrest i maj med 2,1. Byerne lå fra 38,5 (København) til 61,8 (Esbjerg). Det er flere end de 42, som den almindeligt brugte kontraktfordeling regner med.

Vejrligsdage pr. måned i seks byer

Gennemsnitligt antal vejrligsdage pr. måned, 2016–2025, for generelt udendørs byggeri. Blå tal: måneder, hvor gennemsnittet lå over den typiske kontrakt.

Gennemsnitligt antal vejrligsdage pr. måned 2016–2025 for seks byer, generelt udendørs byggeri
ByJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
København5,55,12,91,51,42,83,53,03,53,42,73,238,5
Aarhus7,56,04,12,52,52,83,33,73,53,92,34,146,2
Odense7,05,53,32,72,12,63,53,73,94,32,63,744,9
Aalborg8,06,34,92,72,22,33,54,13,53,43,44,949,2
Esbjerg8,87,84,24,11,93,54,04,65,26,26,05,561,8
Vejle8,87,85,13,22,23,73,84,04,25,44,75,458,3
Danmark (gns.)7,66,44,12,82,12,93,63,94,04,43,64,549,8
Typisk kontrakt65532222235542

"Danmark (gns.)" er gennemsnittet af de seks byer, ikke et landsdækkende gennemsnit. "Typisk kontrakt" er en almindeligt brugt fordeling af vejrligsspilddage – din kontrakt kan have andre tal. Grænser: regn ≥ 5 mm, nattefrost ≤ −5 °C, isdøgn (maks. ≤ 0 °C), vind ≥ 15 m/s og sne ≥ 5 cm.

Skal du give tilbud på en bestemt byggeplads?

Se 10 års vejrligsdage for adressen og dit fag – måned for måned. Gratis.

Se vejrligsrisikoen

Vejrligsdage pr. måned for hvert fag

Fagene tåler forskelligt vejr. Tabellen viser gennemsnittet af de seks byer, 2016–2025, med hvert fags grænser. Til sammenligning havde en måned i gennemsnit 19–22 arbejdsdage.

Gennemsnitligt antal vejrligsdage pr. måned 2016–2025 pr. fag, gennemsnit af seks byer
FagJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Generelt byggeri (udendørs)7,66,44,12,82,12,93,63,94,04,43,64,549,8
Betonstøbning10,99,37,24,23,04,15,05,25,26,26,47,273,9
Tagarbejde14,912,99,88,57,87,79,38,59,211,811,311,7123,3
Jord- og gravearbejde1,91,80,90,90,71,41,51,72,01,70,91,216,6
Kranløft4,63,62,12,20,90,71,01,11,82,42,02,324,7
Udvendig maling og facade20,018,517,010,57,87,79,38,59,212,215,217,5153,5
Typisk kontrakt65532222235542
Arbejdsdage (gns.)21,520,221,518,720,320,922,022,321,422,121,520,5253
  • Generelt byggeri (udendørs): regn ≥ 5 mm, nattefrost ≤ −5 °C, isdøgn (maks. ≤ 0 °C), vind ≥ 15 m/s og sne ≥ 5 cm.
  • Betonstøbning: regn ≥ 3 mm, nattefrost ≤ −3 °C, isdøgn (maks. ≤ 0 °C), vind ≥ 15 m/s og sne ≥ 2 cm.
  • Tagarbejde: regn ≥ 1 mm, nattefrost ≤ −5 °C, isdøgn (maks. ≤ 0 °C), vind ≥ 10 m/s og sne ≥ 1 cm.
  • Jord- og gravearbejde: regn ≥ 10 mm, isdøgn (maks. ≤ −2 °C) og sne ≥ 10 cm.
  • Kranløft: vind ≥ 12 m/s.
  • Udvendig maling og facade: regn ≥ 1 mm, middeltemperatur ≤ 5 °C, vind ≥ 10 m/s og sne ≥ 1 cm.

Grænserne er de samme som standardværdierne i vejrligsberegneren. De er udgangspunkter, ikke kontraktvilkår. Kranløft afhænger kun af vinden (vind ≥ 12 m/s), og det giver 24,7 dage om året i gennemsnit for byerne – men vindgrænsen for netop din kran står i dens datablad.

Fra år til år

Gennemsnittet dækker over store udsving. Sådan fordelte vejrligsdagene sig år for år (generelt udendørs byggeri, gennemsnit af seks byer).

Vejrligsdage pr. år 2016–2025, gennemsnit af seks byer
2016201720182019202020212022202320242025
46,550,842,749,839,355,847,369,759,536,7

Flest i 2023 (69,7), færrest i 2025 (36,7).

Sådan er tabellen beregnet

  • Data: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), døgnværdier for nedbør, temperatur, vind og snedybde i byens 10×10 km-gittercelle.
  • Arbejdsdage er hverdage, der ikke er helligdage (store bededag tæller som helligdag til og med 2023).
  • En arbejdsdag er en vejrligsdag, hvis bare én af fagets grænser er nået.
  • For hver by og måned tælles vejrligsdagene i hvert af årene 2016–2025, og gennemsnittet tages. Mangler DMI enkelte dage, skaleres måneden op; mangler der over 20 %, tæller måneden ikke med.
  • "År" er summen af de tolv månedsgennemsnit. "Danmark (gns.)" er gennemsnittet af de seks byer.
  • Tallene beregnes igen ved hver opdatering af siden, og perioden rykker et år frem hver januar.

Det skal du være opmærksom på

  • Et 10-års gennemsnit, ikke en klimanormal. DMI's klimanormaler dækker 30 år. Ti år viser de seneste forhold, men et enkelt hårdt eller mildt år trækker mere.
  • Seks byer, ikke din byggeplads. Vejret kan være anderledes få kilometer væk, fx med mere vind ved kysten.
  • Grænserne afgør tallet. Ændrer du regngrænsen fra 5 til 3 mm, stiger antallet af vejrligsdage. Det er kontrakten og arbejdets art, der afgør, hvad der tæller.
  • Et gennemsnit er ikke en garanti. Nogle år ligger langt over (se "Fra år til år"). Vil du vide, hvor ofte et år blev værre end kontrakten, så se vejrligsrisiko.
  • Tabellen er generel information, ikke juridisk rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

›Hvor mange vejrligsdage er der om året?

Med reglerne for generelt udendørs byggeri var der i gennemsnit 49,8 vejrligsdage om året i 2016–2025 – gennemsnittet af København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Vejle. Det svingede fra 36,7 i 2025 til 69,7 i 2023. For tagarbejde, der stopper ved mindre regn og vind, var gennemsnittet 123,3.

›Hvilken måned har flest vejrligsdage?

Januar med 7,6 vejrligsdage i gennemsnit, efterfulgt af februar (6,4) og december (4,5). Færrest var der i maj med 2,1. Tallene gælder generelt udendørs byggeri, gennemsnit af seks byer, 2016–2025.

›Hvor mange vejrligsdage regner en kontrakt typisk med?

En almindeligt brugt fordeling er 6-5-5-3-2-2-2-2-2-3-5-5, i alt 42 om året. I 2016–2025 lå gennemsnittet for generelt udendørs byggeri over den fordeling i januar, februar, maj, juni, juli, august, september og oktober. Din kontrakt kan have andre tal, og det er dem, der gælder.

›Er tabellen det samme som DMI's klimanormaler?

Nej. DMI's klimanormaler er 30-års gennemsnit (1991–2020) af fx temperatur og nedbør. Tabellen her er et 10-års gennemsnit (2016–2025) af, hvor mange arbejdsdage der ramte byggeriets vejrligsgrænser. Den viser de seneste år, men et enkelt usædvanligt år vejer tungere end i en 30-års normal.

›Hvorfor er der så stor forskel på fagene?

Fordi grænserne er forskellige. Tagarbejde stopper her ved regn ≥ 1 mm, nattefrost ≤ −5 °C, isdøgn (maks. ≤ 0 °C), vind ≥ 10 m/s og sne ≥ 1 cm, mens jord- og gravearbejde først stopper ved regn ≥ 10 mm, isdøgn (maks. ≤ −2 °C) og sne ≥ 10 cm. Derfor havde tagarbejde i gennemsnit 123,3 vejrligsdage om året og jordarbejde 16,6.

›Kan jeg bruge tallene for min egen byggeplads?

Som pejlemærke. Vejret kan variere inden for få kilometer, og det er din kontrakt, der afgør, hvad der tæller som en vejrligsdag. Vejrligsrisiko viser 10 års DMI-data for netop din adresse og dit fag, og vejrligsberegneren tæller dagene i en bestemt periode.

Læs også: Månedens vejrligsindeks · Vejrligsdage efter AB 18 · Beregn vejrligsdage for din byggeplads · Mere viden om vejrlig

Kilder: DMI Climate Data API, DMI – klimanormaler. Gengiv gerne tallene med kildeangivelse: "AtmoLabs Vejrligstabel, data fra DMI". Opdateret .