Kran og vind: vindgrænser for kranløft og stilladser

Hvorfor vind stopper kranen

Vindens tryk på en flade vokser med kvadratet på vindhastigheden: dobbelt så meget vind giver omtrent fire gange så stor kraft. Et vægelement, en forskallingsplade eller et bundt tagplader har en stor flade og en lille vægt i forhold til fladen, så byrden begynder at svinge og dreje, længe før kranen selv er i fare. Det gør løftet svært at styre og farligt for dem, der tager imod.

Vinden er desuden kraftigere i højden end ved jorden, og den kommer i stød. DMI definerer vindstød som afvigelser fra middelvinden på højst et minut og registrerer dem som den højeste 3-sekunders middelvind. Et løft kan altså blive farligt i et stød, selv om middelvinden er moderat.

Hvad siger reglerne?

Der er ingen dansk regel, der angiver én bestemt vindgrænse i m/s for kraner. Kravene står i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (nr. 428 af 5. april 2022):

• Der skal forefindes en brugsanvisning med fyldestgørende oplysninger om hjælpemidlets anvendelse, og den skal være let tilgængelig ved hjælpemidlet (§ 16).
• Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes under de betingelser, det er egnet til, og ikke under forhold, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger (§ 17).
• Løftetilbehør skal vælges under hensyn til bl.a. vejrforhold (§ 46).
• Personløft med kran i det fri må ikke finde sted under ugunstige vejrforhold (bilag 1, pkt. 3.8).

I praksis er det derfor fabrikantens vindgrænse i brugsanvisningen, der gælder for kranen – og den konkrete vurdering af det enkelte løft, der afgør, om man skal stoppe tidligere. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA Bygge & Anlæg) påpeger desuden, at en tårnkrans udligger ved parkering skal kunne dreje frit med vinden uden risiko for at ramme andre kraner eller bygningsdele.

Stilladser og vind

For stilladser gælder samme bekendtgørelse. Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for personers sikkerhed og sundhed (§ 83). Stilladset skal være opstillet forsvarligt og stabilt under hensyn til bl.a. påregnelige belastninger, herunder vejrforhold (§ 86), og der skal være en brugsanvisning for det konkrete stillads (§ 85). De, der opstiller stilladset, skal være instrueret i sikkerhedsforanstaltninger, hvis vejret ændrer sig (§ 96).

Om vinteren skal stilladser og råhuse, hvor der arbejdes i længere perioder, inddækkes mod vejret i det omfang, det er muligt og rimeligt (bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 30, stk. 3). Et inddækket stillads fanger langt mere vind end et åbent, og det skal stilladsets beregning og brugsanvisning tage højde for. Materialer på tage skal anbringes, så de ikke kan rives ned af vinden (samme bekendtgørelse § 41).

Grænsen AtmoLabs bruger for kranløft

Kranløft er det eneste fag i beregneren, der kun ser på vind. Grænsen er den højeste 10-minutters middelvind i døgnet fra DMI for byggepladsens 10×10 km-felt.

For generelt byggeri, som også dækker stilladsarbejde, er vindgrænsen 15 m/s. Til sammenligning kalder DMI vind på 14–24 m/s for kuling.

Hvorfor DMI-vinden er lavere end kranvinden

• Middel, ikke stød. DMI's døgnværdi er den højeste 10-minutters middelvind. Stødene i samme periode er kraftigere.
• Standardhøjde, ikke krantop. Vinden måles og beregnes i standardhøjde nær jorden. I 40–60 meters højde blæser det normalt mere.
• Felt, ikke byggeplads. Værdien gælder et 10×10 km-felt. Lokale forhold – kyst, åbent land, høje bygninger – kan give mere eller mindre vind på selve pladsen.

Det betyder, at DMI-data er stærke til at vise, om en periode har haft flere blæsedage end normalt – det, AB 18 kræver – men ikke til at bevise vinden i et bestemt øjeblik ved kranen. Gem gerne kranens egne vindlog som supplement.

Praktiske tiltag

• Kend kranens vindgrænse fra brugsanvisningen, og hav den let tilgængelig ved kranen.
• Planlæg løft af store flader – elementer, forskalling, tagplader – til de roligste timer i vejrudsigten.
• Hold øje med prognosen for vindstød, ikke kun middelvind.
• Notér, når løft stoppes eller udskydes på grund af vind, og gem kranens vindlog, hvis den har en.
• Kontrollér inddækkede stilladser og løse materialer, før der varsles hård vind.

Sådan dokumenterer du vejrligsdagene

Efter AB 18 får du kun tidsfristforlængelse for vejrlig, der forekommer "i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn" (§ 39, stk. 1, litra d). Bevisbyrden er din. Sådan bygger du sagen op:

1. Notér hver dag. Skriv, hvilket arbejde der stod stille eller blev forsinket, hvor længe og hvorfor – fx "Elementmontage stoppet kl. 10 – vindstød over kranens grænse".
2. Få det i referatet. På hvert byggemøde skal spilddage og deres årsag registreres (AB 18 § 31, stk. 2, litra c). Ubrugte spilddage overføres ikke til senere perioder.
3. Underbyg med DMI-data. I vejrligsberegneren vælger du faget «Kranløft». Så tælles dagene efter grænserne ovenfor – eller efter kontraktens, hvis du retter dem.
4. Vis, hvad der er normalt. Sammenlign med samme måned de seneste år. Vejrligsrisiko viser 10 års DMI-data for en adresse, og vejrligstabellen viser niveauet måned for måned.
5. Varsl skriftligt og hurtigt. Giv bygherren skriftlig meddelelse, så snart du indser, at der vil komme forsinkelse, og kræv fristforlængelsen skriftligt med årsag (AB 18 § 39, stk. 3 og 4). Læs mere i guiden til vejrligsdage efter AB 18.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Retsinformation: Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (BEK nr. 428 af 05/04/2022) – §§ 16, 17, 46, 83, 85, 86, 96 og bilag 1
• Retsinformation: Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (BEK nr. 2107 af 24/11/2021) – § 30 og § 41
• Retsinformation: Skrivelse om bortfald af visse AT-vejledninger (SKR nr. 10233 af 12/12/2025)
• BFA Bygge & Anlæg: Tårnkraner
• DMI: Leksikon – vindhastighed og vindstød
• DMI: Leksikon – kuling

Læs også: Vejrligsdage efter AB 18 · Beton i frostvejr · Murerarbejde i frostvejr · Tagarbejde og vejr

Ordforklaringer som middelvind og vindstød finder du i ordbogen.