Vinterforanstaltninger på byggepladsen – regler, ansvar og pris

Kort fortalt

• Vinterforanstaltninger er årstids- og vejrligsbestemte tiltag i perioden 1. november – 31. marts (vinterbekendtgørelsen § 1, stk. 2).
• Årstidsbestemte foranstaltninger er nødvendige hele vinteren. Efter AB 18 § 5, stk. 4 er de indeholdt i tilbuddet, medmindre de er fælles for flere entrepriser.
• Vejrligsbestemte foranstaltninger sættes kun i gang, når vejret kræver det, og betales som ekstraarbejder.
• I totalentreprise (ABT 18) er begge typer indeholdt i tilbuddet.
• Arbejdstilsynet kræver vinterinddækning af råhuse og stilladser i vinterhalvåret, som de regner fra 1. oktober.

Hvad er vinterforanstaltninger?

Vinterforanstaltninger er de tiltag, der skal til for at holde et byggeri i gang om vinteren, uden at kulde, frost, sne og fugt skader materialer og konstruktioner. Det kan være overdækning, opvarmning, frostsikring af beton og jord, snerydning og lys på pladsen.

Begrebet kommer fra vinterbekendtgørelsen, der definerer vinterforanstaltninger som "årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger i perioden 1. november – 31. marts". AB 18 bruger samme periode og samme opdeling.

Årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger

Vejledningen til vinterbekendtgørelsen forklarer forskellen sådan: årstidsbestemte foranstaltninger er dem, der er nødvendige i hele perioden 1. november – 31. marts uanset det aktuelle vejr. Forbruget kan derfor anslås på forhånd. Vejrligsbestemte foranstaltninger sættes kun i gang, hvis det aktuelle vejr kræver det.

Vejledningen indeholder en liste, der placerer de typiske foranstaltninger i hver gruppe. Et udvalg:

Kilde: listen i vejledning nr. 9458/2011 til vinterbekendtgørelsen, forkortet. Udbudsmaterialet og kontrakten kan fordele foranstaltningerne anderledes – det er dem, der gælder i din sag.

Hvem betaler? AB 18 og ABT 18

Betalingen afhænger af, hvilket aftalegrundlag der er brugt:

• Fag-, stor- og hovedentreprise (AB 18): Årstidsbestemte foranstaltninger skal være med i din pris. Vejrligsbestemte foranstaltninger får du betaling for som ekstraarbejde. Årstidsbestemte foranstaltninger, der er fælles for flere entrepriser, er heller ikke automatisk din udgift – her skal udbudsmaterialet sige, hvordan de fordeles.
• Totalentreprise (ABT 18 § 5, stk. 2): Både årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger er indeholdt i tilbuddet. Totalentreprenøren bærer altså selv vejrrisikoen for vinterforanstaltningerne.

Vinterbekendtgørelsen selv siger ikke, hvem der betaler for de vejrligsbestemte foranstaltninger. Vejledningen anbefaler, at bygherren i udbuddet beder om enhedspriser i en vintertilbudsliste på grundlag af skønnede mængder, og at foranstaltningerne kun undtagelsesvis afregnes efter regning uden overslag. Aftal også på forhånd, hvordan de dokumenteres – fx med specificerede ugesedler – så der ikke opstår strid, når regningen kommer.

Ved større opgaver må bygherren efter vinterbekendtgørelsen § 4 i stedet bede om én samlet pris inklusive alle vinterforanstaltninger: over 3 mio. kr. ekskl. moms for den enkelte stor- eller fagentreprise og over 20 mio. kr. ekskl. moms for en hovedentreprise. Så skal tilbuddet indeholde alt arbejde inklusive vinterforanstaltninger.

Vinterbekendtgørelsen kort fortalt

Den gældende vinterbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Den gælder for både private og offentlige byggerier, hvis de falder ind under en af tre grupper (§ 1):

1. Ny-, om- eller tilbygning på 500 m² bruttoetageareal eller mere – også flere bygninger, der tilsammen er 500 m².
2. Alle indendørs arbejder, uanset størrelse, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og vandtæt.
3. Anlægsarbejder med en samlet anlægsudgift over 4 mio. kr. ekskl. moms – bortset fra jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder.

Det vigtigste i bekendtgørelsen

• § 2 – pligt til at fortsætte: Arbejder, der ikke er færdige 1. november, skal videreføres med normal arbejdsindsats, så vintervejret ikke skader materialer og konstruktioner. Det samme gælder arbejder, der startes i perioden. Pligten – også til detailplanlægning af vinterforanstaltningerne – ligger hos entreprenøren.
• § 3 – bygherrens udbud: Bygherren skal i udbudsmaterialet angive, hvilke vejrligsbestemte foranstaltninger der skønnes nødvendige og i hvilket omfang, hvordan de og de fælles årstidsbestemte foranstaltninger fordeles mellem entreprenørerne, og hvilke byggepladsforanstaltninger der kræves. I totalentreprise ligger pligten hos totalentreprenøren.
• § 5 – ulempegrænsen: Pligten til at fortsætte kan fraviges, hvis arbejdet ikke kan holdes i gang trods vinterforanstaltninger af sædvanlig type i normalt omfang. Grænsen er ikke fast, men vurderes fra sag til sag.
• §§ 6–7 – kontrol og straf: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn, og overtrædelse af § 2 (entreprenøren) eller § 3 (bygherren) kan straffes med bøde.

Bilag 1: de vejrligsbestemte foranstaltninger

Bilag 1 opregner de vejrligsbestemte foranstaltninger, bygherren skal tage stilling til i udbuddet. Det er bl.a. snerydning, grusning og afisning, beskyttelse af materialer mod frost, frostsikring af jord og tilbagefyldning, opbrydning af frostskorpe, beskyttelse af hærdende beton mod frost, sikring af mørtel mod lave temperaturer, tørring af tag og fjernelse af sne og is samt opvarmning og ventilation ved indendørs arbejder.

Arbejdstilsynet: vinterinddækning, varme og lys

Vinterbekendtgørelsen handler om at holde byggeriet i gang. Arbejdsmiljøet har sine egne regler i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, og de gælder uanset byggeriets størrelse:

• Vinterinddækning (§ 30, stk. 3): I råhuse, på stilladser og lignende åbne konstruktioner, hvor der arbejdes i længere perioder, skal der i vinterhalvåret foretages inddækning, så vidt det er muligt og rimeligt. Ifølge AT-vejledningen er vinterhalvåret 1. oktober – 31. marts – altså en måned før vinterbekendtgørelsens periode begynder.
• Temperatur (§ 29): Temperaturen skal være tilpasset arbejdet. AT-vejledningen nævner, at der i vinterperioden kan være behov for lokal opvarmning af fx råhuse, og at omkring 10 °C normalt er passende ved aktivt fysisk arbejde og omkring 15 °C ved stillestående finmotorisk arbejde.
• Sne og frost (§ 59): Veje, færdselsarealer og arbejdssteder skal ryddes og gruses ved sne og frost.
• Lys (§ 56): Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst med mindst 25 lux – vigtigt i de mørke vintermåneder.
• Velfærdsrum (§ 68): Fx spise- og omklædningsrum skal opvarmes, så temperaturen er mindst 18 °C, når de bruges.

Sådan regner du på prisen

Der findes ingen standardpris for vinterforanstaltninger – det afhænger af byggeriet, tidsplanen og vejret. Men du kan bygge et realistisk overslag op i tre trin:

1. Find vinteruger i tidsplanen. Hvilke aktiviteter ligger mellem 1. november og 31. marts – og for inddækning allerede fra 1. oktober? Råhus, tag og støbning om vinteren koster mere end indendørs arbejde under lukket tag.
2. Prissæt de årstidsbestemte foranstaltninger som en fast post. Overdækning, læskærme, lukning af facadeåbninger, interimsveje og arbejdsbelysning kan anslås ud fra mængder og varighed: fx m² inddækning × antal uger. Efter AB 18 skal de være med i tilbuddet.
3. Prissæt de vejrligsbestemte foranstaltninger pr. enhed. Snerydning, frostsikring og opvarmning afhænger af, hvor mange frost-, sne- og isdage der kommer. Brug det historiske antal for byggepladsens egn som skøn: antal forventede dage × omkostning pr. dag (mandskab, materiel, energi). Det er netop sådan, vintertilbudslistens enhedspriser × skønnede mængder fungerer.

Sammenlign til sidst med prisen på at stå stille. Koster frostsikringen mindre end den stilstand, den forhindrer, betaler den sig. I vejrligsrisiko kan du indtaste jeres omkostning pr. stilstandsdag og se den forventede stilstand for perioden ud fra 10 års DMI-data.

Tjekliste før vinteren

• Tjek, om byggeriet er omfattet af vinterbekendtgørelsen (500 m², indendørs arbejder eller anlæg over 4 mio. kr.).
• Læs udbudsmaterialet: hvilke vejrligsbestemte foranstaltninger og hvilke mængder har bygherren angivet (§ 3)?
• Afklar, hvem der står for fælles foranstaltninger som snerydning af pladsen, interimsveje og lys.
• Få de årstidsbestemte foranstaltninger med i din pris (AB 18 § 5, stk. 4) – i totalentreprise også de vejrligsbestemte.
• Aftal enhedspriser og dokumentation (fx ugesedler) for vejrligsbestemte foranstaltninger, før de sættes i gang.
• Bed om et vinterplanlægningsmøde i god tid før 1. november, som vejledningen anbefaler.
• Planlæg vinterinddækning af råhuse og stilladser fra 1. oktober (Arbejdstilsynet).
• Sørg for opvarmning, mindst 25 lux på adgangsveje og en plan for rydning og grusning.
• Registrér spilddage og deres årsag på hvert byggemøde (AB 18 § 31, stk. 2).
• Stopper vejret arbejdet ud over det normale, så varsl straks – se skabelonen til varsel om vejrlig.

Når vejret alligevel stopper arbejdet

Selv med vinterforanstaltninger kan vejret stoppe arbejdet. Kontraktens hovedtidsplan indregner et antal sædvanlige vejrligsspilddage (AB 18 § 4, stk. 4, litra c). Er vejrliget i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for årstiden og egnen, kan du få fristforlængelse efter AB 18 § 39, stk. 1, litra d – men du skal varsle og dokumentere det. Fristforlængelsen giver tid, ikke penge (§ 43, stk. 3). Læs mere i guiden til vejrligsdage efter AB 18, og find de faktiske vejrligsdage for din byggeplads i vejrligsberegneren.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også: Alle guides i Viden · Vejrligsdage efter AB 18 · Dagbod efter AB 18 · Vejrligsrisiko før tilbud